Nye muligheder via decentral indrapportering (DDI) med Navision Stat 5.1

I juli 2010 introducerede Moderniseringsstyrelsen (daværende Økonomistyrelsen) væsentlig ny funktionalitet i Navision Stat 5.1’s decentrale indrapporteringsløsning (DDI). ØSC-kunder og –medarbejdere fik i den forbindelse bl.a. mulighed for en nemmere og mere fleksibel udveksling af regnskabsdata. Dette skete, da systemet blev opgraderet til version 5.1.04. (dato: 23. september 2010)

På dette seminar gennemgår vi de grundlæggende principper i DDI med særlig fokus på den nye funktionalitet. Vi viser blandt andet, hvordan du som kunde i ØSC kan vælge at foretage en intern godkendelse i DDI, før bestillingen videresendes til ØSC. Vi gennemgår også muligheder for at vedhæfte bilag til bestillinger, uden at bilagene nødvendigvis er placeret på fællesdrev, hvilket var den nødvendige fremgangsmåde tidligere.

Både ØSC-kunder og ØSC-medarbejdere kan have glæde af seminaret, der også giver kunder og leverandører mulighed for at mødes.

Målgruppe

Seminaret er relevant for dig, der afgiver bestillinger og indrapporterer til ØSC via den digitale indrapporteringsløsning (DDI) i Navision Stat.

Det er også relevant for dig, der arbejder i ØSC og modtager bestillinger via DDI.

Formål

Formålet med seminaret er at give deltagerne kendskab til de grundlæggende principper i DDI med særlig fokus på de nye muligheder i Navision Stats DDI-funktionalitet, der følger med implementering af version 5.1.04.

Program

På seminaret vil følgende emner blive gennemgået:

  • Kort om den decentrale indrapporteringsløsning, DDI
  • Godkendelse af bestillinger hos ØSC-kunden
  • Vedhæftning af bilag
  • Mulighed for filtrering på bestillingsoversigten
  • Ændrede opsætninger i regnskabserklæringen og den nye rapport
  • Orientering om fejlrettelser.

Der vil undervejs være mulighed for at stille spørgsmål.

Varighed

½ dag kl. 10.00 - 13.00

Forventet deltagerantal

50 personer