Sådan forbereder I jer

Anbefalinger til forberelse i institutionen inden en implementering.

Medarbejdere fra Statens Administration

I god tid før implementeringen modtager I en vejledning, der beskriver, hvilke forberedende aktiviteter I selv skal igennem, før I kan få løsningen implementeret. I bliver også inviteret til et informationsmøde, hvor I bl.a. får en  demonstration af løsningen og lejlighed til at stille spørgsmål.

Efter mødet skal I udfylde og indsende et bestillingsnotat, m
en allerede nu kan I med fordel begynde at forberede jer, og sikre, at jeres institution har:

  • Informeret jeres webansvarlige (Statens eRekruttering er en webbaseret løsning, som hostes og driftes af leverandøren, men løsningen skal sættes op, så den kan tilgås af jeres brugere og ansøgere fra jeres hjemmeside og intranet).
  • Identificeret og informeret jeres kommende brugere af løsningen.
  • Overblik over jeres egen organisation, så I ved, hvilke afdelinger I skal oprette i rekrutteringsløsningen.
  • Gennemgået jeres hjemmeside/intranet og besluttet, hvor I ønsker de nye jobsider placeret (De konkrete URL'er, der skal lægges ind, får I tilsendt, når I har udfyldt og indsendt bestillingsnotatet).
  • Overvejet, hvordan I ønsker at fremstå. Som en del af Statens eRekruttering får I mulighed for at "brande" jeres arbejdsplads med fx billeder og logo på de jobsider, der møder ansøgere. Hvis I har brug for at opdatere fx jeres billedarkiv, skal I evt. sætte aktiviteter i gang i den retning allerede nu.
  • Undersøg opsigelsesvarsel på evt. eksisterende rekrutteringssystem.
  • Læs God Praksis-vejledningerne på HR Portalen.

Gå til Personalestyrelsen og download pjecen 'God praksis'  


Se brochure fra HR Manager, der kort fortæller om den valgte løsning eRecriutment (pdf) (bemærk, brochuren viser standardløsningen - altså før den tilpasning, som Statens eRekruttering står for)