Finanslovforslaget indeholder budgetforslag for det kommende finansår. Herudover indeholder det budgetoverslag for de følgende tre BO-finansår (budgetoverslagsårene) og er således udtryk for en fireårig budgetlægning.
Finanslovsforslaget optrykkes i tre bind.
Første bind rummer bl.a. Finanslovforslagets tekst og kaldes hovedbindet. De to øvrige bind indeholder Anmærkninger til de enkelte ministerparagraffer.
Hovedbindet indeholder:
- Finanslovens tekst
- Anmærkninger til §§ 34-42
- Oversigtstabeller
- Beskrivelse af statens budgetlægning
- Beskrivelse af bevillingssystemet
- Opslagsvejledning
- Ordforklaring
- Stikordsregister
Anmærkningsbindene indeholder anmærkninger til de enkelte hovedkonti.
Efter finanslovens vedtagelse udsende ajourførte anmærkninger, der afspejler den vedtagne finanslov. Fremstillingsmæssigt er lovteksten med tilhørende anmærkninger og specifikationer samlet under hver enkelt paragraf.
Den ajourførte finanslov udgives dels som en samlet publikation, dels som ministerhæfter. Ministerhæfter indeholder tekst og anmærkninger for en ministerområdeparagraf.