Bogføringskredsen

Læs nærmere om bogføringskredsen.

En bogføringskreds er det konkrete regnskab, som den regnskabsmæssige registrering foretages i.

En bogføringskreds udgør en regnskabsmæssigt balancerende enhed/aktivitet såvel løbende som i regnskabsafslutningsmæssig henseende (dvs. at debet er altid lig med kredit).

Pengeforsyning

Til alle omkostningsbaserede bogføringskredse skal der knyttes 4 bankkonto jf. likviditetsordningen, hvorfra bogføringskredsens betalinger kan modtages og sendes.

Udgiftsbaserede anlægsbevillinger, anden bevilling, reservationsbevilling og lovbunden bevilling er ikke omfattet af likviditetsordningen.     

Finansielt regnskab for bogføringskredsen

Registreringerne i den enkelte bogføringskreds skal månedligt samles i det af Moderniseringsstyrelsen administrerede koncernsystem.

Når regnskabet for bogføringskredsene er afleveret til koncernsystemet, skal den regnskabsførende institution, hvorunder bogføringskredsene hører, bekræfte, at registreringerne i koncernsystemet er i overensstemmelse med registreringerne i det lokale økonomisystem.