Da driftsrammerne fastsættes mere end trekvart år før finansårets begyndelse, kan der senere fremkomme væsentligt ændrede udgifts- og indtægtsskøn eller opstå behov for at gennemføre merudgiftskrævende foranstaltninger. Sådanne ændringer forudsættes finansieret ved omprioriteringer inden for de fastsatte driftsrammer.
Der afsættes ikke under finanslovens generelle reserver midler til finansiering af ikke-forudsete nye udgifter.
Udover ændringer af driftsrammerne, der er en følge af en ændret udgiftsprioritering, kan der under budgetlægningen og senere i finansårets løb foretages tekniske korrektioner, der f.eks. skyldes ressortændringer eller beror på ministeriernes udgiftsansvar for afledede konsekvenser på andre områder.
At kommunale merudgifter (eller besparelser) som følge af nye bindende statslige regler er inkluderet under driftsrammen indebærer, at såfremt en minister fastsætter bindende regler, henstillinger eller vejledninger, som påfører kommunerne merudgifter, skal kommunerne kompenseres for disse merudgifter.
Kompensationsbeløbet vil blive finansieret af det pågældende ministerområdes driftsramme på samme måde som ved initiativer med statslige merudgifter. I praksis vil dette ske ved, at de generelle tilskud til kommunerne (bloktilskuddet) forhøjes med den beregnede merudgift mod en tilsvarende nedsættelse af ministerområdets driftsramme.
Dette kompensationsprincip - Det udvidede totalbalanceprincip (DUT) - gælder begge veje. Såfremt en minister gennemfører regelændringer, som giver kommunerne besparelser, vil ministerområdets driftsramme som udgangspunkt blive forhøjet samtidig med en tilsvarende reduktion af de generelle tilskud til kommunerne. Det skal nævnes, at på visse områder under Social-, Arbejds- og Undervisningsministeriet sker kompensationen til kommunerne i henhold til budgetgarantiordningen.
Implementering af EU-regelændringer i national lovgivning mv., der direkte følger af EU-direktiver mv. er omfattet af DUT-princippet, uanset at staten ikke har bestemmende indflydelse på indholdet heraf.
Den enkelte minister har samme udgiftspolitiske ansvar for regelændringers kommunaløkonomiske konsekvenser som for statslige udgifter. Kommunerne er samtidig sikret mod udgiftsovervæltninger ved regelændringer uden medfølgende finansiering.
Til brug for en samlet opgørelse over de bindende statslige regelændringer med kommunaløkonomiske konsekvenser udarbejdes der løbende et kommunalt lov- og cirkulæreprogram (LCP) med en oversigt over de regelændringer, som regeringen gennemfører i løbet af folketingssamlingen. En gang om året i forbindelse med folketingssamlingens afslutning i juni måned opgøres den samlede kompensation, og de generelle tilskud reguleres for de gennemførte regelændringer, med modgående justeringer af ministeriernes driftsrammer.
Da reguleringen af bloktilskuddene til kommunerne forelægges for Folketingets Finansudvalg ultimo juni måned, må de kommunaløkonomisk konsekvenser normalt indbudgetteres som reserve eller budgetreguleringskonti på de enkelte ministerområder. En ikke ubetydelig del af finanslovens budgetregulerings- og reservekonti udgøres af sådanne budgetteknisk begrundede konti.
Den udgiftspolitiske styring over for kommunerne består således dels i ændring af love og regler, som fastlægger rammerne for kommunernes virksomhed, dels i en generel påvirkning af kommunernes økonomiske muligheder. Regeringens målsætning vedrørende de samlede kommunale udgifter udmøntes normalt gennem aftaler med de kommunale parter om udgiftsudvikling og skatteudskrivning.
Omfanget af de kommunale investeringer aftales i forbindelse med de årlige kommuneforhandlinger mellem staten og de kommunale organisationer. Omfanget af kommunale investeringer afvejes med det samlede omfang af offentlige investeringer.
Overvågningen af udgiftspolitikkens udmøntning foregår bl.a. på grundlag af ministeriernes rammeredegørelser.
For kommunernes vedkommende modtages indberetninger fra primær- og amtskommunerne om deres forventninger til udgiftsudviklingen. På grundlag af disse oplysninger udarbejder Finansministeriet en samlet udgiftspolitisk status, som offentliggøres dels i Budgetoversigten, der normalt udkommer fire gange årligt, dels i Kommunal Budgetoversigt der udkommer 2 gange årligt.