Udbud

Budgetvejledningen, punkt 2.4.12

Opgaver, som udføres af en statsinstitution eller en statsfinansieret selvejende institution, og som vil kunne udføres af eksterne leverandører, skal som udgangspunkt med passende mellemrum sendes i udbud. Udbudte opgaver skal udliciteres, hvis det gennem udbud godtgøres, at det alle forhold taget i betragtning er det mest fordelagtige for staten.

 
De nærmere regler herom er fastsat i Finansministeriets cirkulære om udbud af statslige drifts- og anlægsopgaver (udbudscirkulæret)

 
Hvis en institution udbyder en opgave og på baggrund af eget kontrolbud vælger selv at udføre opgaven, skal opgaven udføres som indtægtsdækket virksomhed, jf. punkt 2.6.8 Indtægtsdækket virksomhed