2.6.10.1 Anvendelse og hjemmel
Som tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter kan udføres ikke-kommercielle forsk-ningsaktiviteter, der er naturlige udløbere af den ordinære virksomhed og finansieres af indtægter. Som indtægter kan optages private gaver eller tilskud, indtægter i forbindelse med samarbejdsaftaler, offentlige fondsmidler og programmidler mv. til forskning.
Kommerciel forskningsvirksomhed udføres efter de almindelige regler om indtægtsdækket virksomhed.
Hjemmel til at udføre tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed opnås på bevillingslov. Tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter kan efter godkendelse af Finansministeriet oprettes på forslag til lov om tillægsbevilling.
2.6.10.2 Disponeringsregler
Ved tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter kan der løbende afholdes udgifter svarende til årets indtægter fra ovenstående finansieringskilder samt forbrug af over-skud fra tidligere år. Der kan ikke videreføres underskud vedrørende det tilskudsfinansierede forskningsaktivitetsområde.
Der kan fra institutionens almindelige virksomhed kun ske medfinansiering af pro-jekter, der modtager tilskud, såfremt institutionen selv har en forskningsmæssig interesse heri. Institutionens udgifter afholdes under institutionens almindelige virksomhed.
Der er ikke adgang til at medfinansiere projekter mv., hvor tilskud fra statslige fonds- eller programbevillinger mv. i finansloven eller i lovgivningen i øvrigt er forudsat at dække hele projektudgiften.
For tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter, der ikke forudsætter medfinansiering fra den almindelige virksomhed, gælder, at disse først må igangsættes, når der foreligger et juridisk bindende tilsagn om støtte. Tilskuddet skal så vidt muligt søges indbe-talt forud eller løbende svarende til den tilskudsmodtagende institutions udgiftsaf-holdelse.
Eventuelle tab på indtægtsførte tilskud mv. skal dækkes under institutionens almindelige virksomhed.
Projekter, der delvis forudsættes finansieret over den almindelige virksomhed, kan iværksættes inden for rammerne af den almindelige bevilling, inden der foreligger et juridisk bindende tilsagn om støtte. Udebliver den eksterne finansiering, skal tab dækkes under institutionens almindelige virksomhed.
Der kan til tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter ansættes personale efter bestemmelserne om indtægtsdækket virksomhed.
Under den tilskudsfinansierede forskningsaktivitet kan afholdes udgifter til administrationsbidrag, bidrag til fællesudgifter og lignende, der udføres under den almindelige virksomhed og optages som merudgift på regnskabet.
2.6.10.3 Særlige disponeringsregler vedrørende forskningsaktiviteter
For forskningsaktiviteter finansieret af statslige fonds- og programmidler mv. skal der som grundlag for ansøgningen være udarbejdet et projektbudget efter følgende retningslinjer:
De direkte udgifter opdeles på direkte lønudgifter og øvrige direkte udgifter, herun-der apparatur og andre anskaffelser som led i projektet. Hertil lægges et bidrag til fællesudgifter på 44 pct. af de direkte udgifter. Bidragssatserne kan afvige fra de 44 pct. ved visse EU-finansierede projekter.
Det skal oplyses i finanslovens anmærkninger til de relevante statslige fonds- og programmidler mv. til forskning, hvis de ikke er omfattet af denne regel om overheadsats (bidrag til fællesudgifter).
2.6.10.4 Budget og regnskab
Institutionen skal kunne adskille den tilskudsfinansierede forskningsaktivitet fra institutionens øvrige aktiviteter. Tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter opgøres adskilt fra institutionernes øvrige virksomhed på en særskilt underkonto under den hovedkonto, hvortil den hører.
På finanslovforslaget budgetteres efter reglerne for indtægtsdækket virksomhed.
Der kan på regnskabet afløftes moms efter gældende regler for afholdte udgifter, jf. punkt 2.4.7 Ikke-fradragsberettiget købsmoms