Den statslige udbudspligt

Statslige institutioner skal med passende mellemrum vurdere sine opgaver og sende udbudsegnede opgaver, i udbud.

Statslige institutioner er i henhold til Finansministeriets cirkulære om udbud af statslige drifts- og anlægsopgaver pligtige til med passende mellemrum at sende udbudsegnede opgaver, som statsinstitutionerne udfører, og som vil kunne løses af eksterne levenrandører, i udbud.

Der er enkelte undtagelser for udbudspligten af de udbudsegende opgaver. Udbudspligten for udbudsegenede opgaver gælder således ikke:

  • I det omfang udbud af opgaven vil stride mod anden lovgivning, herunder EU-lovgivning
  • Den forventede kontraktsum er under kr. 931.638,- i 2010 og 2011. beløbet svarer til den enhver tid gældende tærskelværdi for Bilag II A tjenesteydelser i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004
  • Hvis statsinstitutionen kan godtgøre, at opgaven ikke kan konkurrenceudsættes gennem udbud, eller at omkostningerne ved at gennemføre udbuddet og udliciteringen ligger over de forventede besparelser som følge af udbuddet

De nærmere regler om den statslige udbudspligt fremgår af cirkulære nr. 2 af 13. januar 2010 om udbud af statslige drifts- og anlægsopgaver, samt den tilknyttede vejledning om udbud af statslige drifts- og anlægsopgaver.