Status på ressortændringer

21-12-2011 Systemer

Moderniseringsstyrelsens arbejde med ressortændringerne er kommet godt i gang. På Moderniseringsstyrelsens hjemmesides særlige område for ressortændringer vil vi i løbet af uge 51 fremlægge en række svar på nogle af de spørgsmål, vi er blevet stillet af institutioner undervejs i processen.

I forbindelse med ressortomlægninger er der regnskabsførende virksomheder, som skal overveje hvilken regnskabsstruktur, de fortsætter i efter ressortomlægningen. Dette gælder specielt for de institutioner, der bliver berørt af fusioner. Et af de valg, der skal træffes, er, om der skal oprettes helt nye regnskaber, eller om den eksisterende regnskabsstruktur skal og kan genbruges.

Der er ikke et entydigt svar på, om der skal oprettes nye regnskaber, eller om den eksisterende struktur kan videreføres. Moderniseringsstyrelsen har dog udarbejdet en række overordnede anbefalinger, som lægges på hjemmesiden i løbet af uge 51, og som man med fordel kan læse og blive klogere på de mange valg.

Mere info kommer snart

Moderniseringsstyrelsen arbejder hårdt på at nå at gennemføre de regnskabsmæssige ændringer inden 1. januar, men der vil være institutioner, som bliver påvirket af den korte tidsfrist, der har været for gennemførelsen af ændringerne.

På hjemmesiden vil man snarest kunne læse om, hvad der sker, hvis ændringerne i Navision Stat, Statens LønSystem, IndFak og RejsUd ikke når at blive effektueret inden 1. januar 2012.

Find anbefalinger og beskrivelser af, hvad der sker efter 1. januar 2012, hvis ikke opsætning af Navision Stat, SLS, IndFak og RejsUd er fuldt tilpasset den nye struktur inden det nye år på det særlige område om ressortændringer på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside.

Gå videre til baggrundsinformation om ressortændringer