Rejseadministration er indtil i dag blevet varetaget meget forskelligt i de statslige institutioner. En rapport udarbejdet af Finansministeriet om administrative servicecentre i staten viste, at der var et effektiviseringspotentiale for rejseadministration i staten, hvis processerne blev ensrettet og digitaliseret. I forbindelse med etableringen af Økonomiservicecentret (ØSC) har Moderniseringssstyrelsen derfor foretaget et udbud af ét system, som understøtter rejseafregning for servicecentrets kunder.
Rejseafregningssystemet RejsUd letter både den rejsendes og institutionernes administrative byrder forbundet med administration af rejser. Det sikrer samtidig en høj kvalitet i opgavevaretagelsen bl.a. gennem et ensartet og stabilt grundlag for samspillet mellem de servicerede institutioner og det administrative servicecenter.
RejsUd blev præsenteret i forbindelse med Økonomistyrelsens værktøjskonference 2009.
Se præsentationen af RejsUd fra værktøjskonferencen her (pdf)
Hvem er omfattet?
Rejseafregningssystemet integreres med Navision Stat og indgår som en del af Moderniseringssstyrelsens systemportefølje på økonomiområdet. Det er som udgangspunkt obligatorisk for de ca. 140 statslige myndigheder og institutioner, der overgår til Økonomiservicecentret, at anvende rejseafregningssystemet. Moderniseringssstyrelsen kan dog i særlige tilfælde give dispensation fra anvendelsen af systemet.
Yderligere vil øvrige statslige institutioner og selvejende institutioner kunne tilslutte sig frivilligt. Det er dog et krav, at institutionen anvender Navision Stat 5.1 for at kunne tilslutte sig rejseafregningssystemet.
Hent oversigten (pdf) >> (pdf)